Om os

Om butikken

Tobis Univers er en verden af manga, merch og fællesskab.

I butikken møder du alverdens historier, der kan læses som mangaer, ses som anime, krammes som bamser, udstilles som figurer, spilles som kort og meget meget mere.

Drømmen med butikken er, at den skal være et samlingssted for os nørder, hvor vi kan diskutere vores yndlingsanime, opdage nye mangaer, fordybe os i det næste Pokémon-deck og komme med ønsker til nye ting på hylderne.

Samtidig skal butikken også byde alle nysgerrige og begynder-nørder indenfor. Det er helt okay, at man ingenting ved, men bare gerne vil gå på opdagelse i fortællingerne, eller synes det er et festligt kaffekrus og en flot totebag.

Om Tobi

Bag Tobis Univers står Tobias, der først faldt i gryden med manga som 10-årig. Den første manga var Yu-Gi-Oh! og den står stadig hjemme på hylden. Siden er det blevet til mange flere mangaer af næsten alle genrer, timer med anime, merch for rigtig mange penge og en stor kærlighed til især One Piece.

Ved siden af Tobias står Cille, der er lige så bidt af mangauniverset. Finder du noget rigtigt nuttet, er det sikkert hende, der står bag.

Sammen vil de sørge for, at alle, der kommer i butikken, bliver forkælet – både med gode råd, fede varer og en hyggelig snak.

Find os

Kontakt

Adresse: Nørregade 17, B, 9000 Aalborg

Tlf: 60 24 90 85

Åbningstider

Mandag
Lukket
Tirsdag
Lukket
Onsdag
11–17.30
Torsdag
11–17.30
Fredag
11–17.30
Lørdag
11–15
Søndag
Lukket

CVR: 46340671
© 2026 Alle rettigheder forbeholdes